1. Beplantning
Haverne skal holdes fri for ukrudt, og anlagte græsplæner skal klippes regelmæssigt. Haverne skal henligge i ordentlig stand, affald o.lign. skal opbevares til mindst mulig gene for naboerne. Intet må henkastes i læbælte, fællesarealer o.lign.
Afbrænding af affald må overhovedet ikke finde sted i tiden 1/5 til 1/10.
Hækkene skal klippes mindst 2 gange årligt, første gang senest 1. juli, anden gang senest 1. september.
Hækkene skal holde en ensartet højde på 1,80 m.
2. Bebyggelse
Bebyggelse skal altid være ordentlig og pyntelig stand. Materialer beregnet til senere brug skal være opstablet. Køkkenaffald skal anbringes i de dertil opstillede containere.
Husets tagkonstruktion skal være ensartet, idet der bortses fra overdækkede terrasser. Redskabsskure og toiletter skal altid være sammenbygget med huset. Træhuse må ikke være beklædt med tagpap (bortset fra taget) eller lignende materialer. Opmuring eller opstøbning af huse må ikke finde sted (sokkel undtaget). Husene skal placeres 2,50 m fra skel.
Ved bygning eller ændring af hus skal, forinden bygning påbegyndes, indsendes byggeansøgning til kontaktudvalget, i henhold til kredsens reglement for bygning af kolonihavehuse; ligeledes skal der opgives hvilke materialer, der ønskes anvendt.
Se i øvrigt bestemmelserne for bygning af kolonihavehuse.
3. Vejene
Medlemmet skal holde halvdelen af vejen samt evt. grøftekant og læbælte uden for den af ham lejede have fri for ukrudt og i pyntelig stand.
Tilkørte og på vejen henlagte materialer til brug i haven, skal fjernes fra vejen senest en uge efter modtagelsen.
Rørsprængninger og andre ødelæggelser forårsaget af tilkørsel med materialer er man erstatningspligtig for. Al motorstøj såvel som unødig kørsel på vejene er forbudt. De kørende skal vise største agtpågivenhed og hastigheder må ikke overstige 20 km/t inden for kolonien.
4. Grønne områder
De grønne områder skal være frit tilgængelige for foreningens medlemmer og deres husstande, og de skal stå direkte under medlemmernes beskyttelse.
Børns legen skal ske på pladser, som anvises af kontaktudvalget. Al leg skal ophøre senest kl. 22.00.
Hunde skal uden for haverne føres i snor, ligeledes må veje og fællesområder ikke tilgrises.
5. Vand
Misbrug af vand må ikke finde sted.
Vanding må ikke foretages uden opsyn, herunder natvanding. Bilvask med slange er ikke tilladt.
Rindende vand til andet end havevanding er ikke tilladt.
Eventuelle kommunale vandingsforbud eller vandrestriktioner går forud for koloniens restriktioner.
6. Motor- og eldrevne redskaber
Motor- og eldrevne have/arbejdsredskaber eller andre støjende redskaber må ikke benyttes i tidsrummet lørdag klokken 15.00 til søndag morgen, og søndag efter klokken 12, Ovennævnte redskaber må overhovedet ikke benyttes efter klokken 12 på helligdage.
Der kan ikke gives dispensation.
Forbuddet gælder HELE sommertiden.
7. Musik
Musik må ikke virke støjende på naboer og andre. Undtaget er musik på festpladsen i forbindelse med afholdelse af fest.
8. Vandforbrug
Vanding med slange er kun tilladt i tidsrummet 1800 - 0700 og må kun ske under opsyn.
Bade/havebassiner må ikke overstige en volumen på 1000 l. Overskridelse vil medføre en opkrævning på 100kr. pr. m3.
Dette gælder også ved opfyldning.
9. Containere.
Containerne på den store P-plads er kun til køkkenaffald.
Alt andet affald må man selv aflevere på lossepladsen.
som har følgende åbningstider
Mandag-fredag ...........10.00.18.00
Lørdag ......................10.00-16.00
Alle søndage i perioden april - september .......10.00-16.00
10. Overnatning
Overnatning i haverne må fremover kun finde sted i perioden
fra sommertids start og indtil sommertids ophør.
Overtrædelser af Bjergbyparkens ordensregler kan og vil medføre opsigelse af lejemålet !